Forældrekøb er meget populært på det private boligmarked, men i andelsboligforeninger er det ofte en helt anden historie. Her er hvad du skal vide, før i går i banken.
Grundreglen: Bopælspligt
I modsætning til ejerlejligheder har langt de fleste andelsforeninger bopælspligt for andelshavere. Det betyder, at den person, der ejer andelsbeviset, også skal have adresse og bo i lejligheden fysisk.
Dette forhindrer klassisk forældrekøb, hvor forældrene ejer lejligheden og udlejer den til barnet.
Undtagelserne
Nogle få foreninger tillader forældrekøb i deres vedtægter. Det vil typisk stå eksplicit, at "udlejning til livsarvinger (børn/børnebørn) er tilladt". Disse foreninger er uhyre populære, og priserne er ofte højere netop på grund af den øgede efterspørgsel.
Alternativet: Det "omvendte" lån
Hvis forældrekøb ikke er tilladt, vælger mange familier en anden model: Familielån.
Her køber barnet selv lejligheden (og opfylder bopælspligten), men forældrene låner barnet pengene til købet. Dette kan gøres gennem et anfordringslån, som kan laves rentefrit. Barnet kan så evt. give forældrene gaver op til skattegrænsen hvert år for at nedbringe gælden.
Husk altid at konsultere en advokat eller revisor, når I laver gældsbreve i familien, så skattereglerne overholdes.